Søndag den 16. september gik jagten ind på kronhjorte større end spidshjorte. Jagttiderne er ændret for denne sæson, og der er nye jagttider for kronvildt i området ved Ersted hvor jeg er med i et af Aalborg Jægerklubs konsortier.

 

Vi driver anstandsjagt fra skydestiger.

 

Vi har i konsortiet valgt at vente med at starte jagten på krondyr til denne dag, og venter yderligere med at nedlægge kalv og spidshjorte til 1. oktober.

 

Jeg var den første der parkerede bilen ved den aftalte plads ved træerne oppe ved gården, lidt på afstand af området hvor, Da jeg slukkede motoren kunne jeg med lukkede vinduer allerede høre de brølende hjorte.

 

Vi tre der skulle ud denne morgen listede afsted kl. 05.30. Christian og jeg gik over marken ned mod tårn 4 og 5.

 

Inden vi kom hen til hesteindhegning måtte vi stoppe og sætte os ned.

 

 

Der stod 3 mørke klumper på marken nede foran…kronvildtet var ude.
Vi sad og kiggede i 10 minutter, også gik dyrene i skoven.

 

 

Vi listede frem gennem slugten, og gik i god vind mod tårnene. 50 meter før tårnene måtte vi igen stoppe. På marken ind imod skoven mod syd stod der endnu en mørk klump.

 

Vi stod stille et stykke tid, og da det så ud til dyret essede roligt og ikke virkede særligt nervøs listede vi stille og roligt på plads. Det hele foregik med flere hjorte i skoven der brølede om kap.
Det var virkelig intenst, og en meget fin oplevelse.

 

 

I tårnet havde jeg det ene dyr på marken at kigge på.

 

Omkring kl. 06.00 hørte jeg 2 hjorte i skoven det klaskede hornene sammen.

 

Lidt senere, omkring tyve minutter over seks brøler og fejer en stor hjort tæt på.

 

 

Det brølen jager 2 spidshjorte ud på marken.

 

De slutter sig til det enlige dyr der står på marken i forvejen. Der er nu blevet så lyst så jeg kan se det også er en spidshjort. Næsten på samme tid kommer der en seksender hjort ind over marken fra øst.

 

Den slutter sig til de øvrige dyr.

 

Da der er ca. 15 minutter til skydetid begynder hjortene at gå mod et lille stykke skov foran mit tårn.

 

Da de begynder at gå dukker den hjort jeg ender med at skyde op helt ude i det fjerneste hjørne af den mark jeg sidder ved.

 

 

Den går ca. 50 meter bag de andre, helt op imod skoven mod syd, hvor der ikke er kuglefang.

 

De 4 første hjorte når i skoven lidt inden skydetid, og den sidste går stadig helt op imod skoven mod syd, ingen kuglefang.

 

Tiden gik langsomt mod skydetid, og 06.53 var jeg begyndt at se hjorten fortsætte ligeud, og gå i skoven uden at jeg fik chancen.

 

Men det gjorde den ikke…..25-30 m før den nåede skovkanten, vinklede den og kom hen imod mig, for at komme ind i skoven samme sted som de øvrige. Afstanden vurderede jeg til ca. 145 meter fra tårnet.

 

Nu havde jeg kuglefang.

 

Klokken 06.56 skød jeg, og hjorten forendte efter 15-20 meter.

 

Det var min første hjort.

 

 

Så var der bare tilbage at tage hul på arbejdet.

 

Tak for hjælpen Niclas, Henrik og Christian.

 

Jeg får lavet et par spegepølser til jer.

 

Hjorten vejede 90 kg brækket.

 

Knæk & Bræk

Rasmus Kallestrup Johansen

 

Hej Fini Ryming

Jeg vil blot sige tak for en rigtig god jagt idag, det var utrolig lærerigt og spændende at opleve hvordan I garvede jægere optræder og koordinere såterne - fedt og rigtig flot arbejde.
Derudover vil jeg også sige tak for at have fået muligheden for, at skyde mit første stykke råvildt, også endda et lille bukkelam.
Jeg kunne ikke være mere glad, og så oven i hatten fordi det er i den skov (Hammer Bakker) hvor jeg er opvokset, og det var en af mine jagt drømme, at være med på en jagtnetop der.

 

Og så samtidig med at vejret jo var fantastisk. 

Igen mange tak for en god jagt idag. 

​​​​​​​

Med venlig hilsen
Frederik Christiansen (nyjægeren)

 

Jeg er nyjæger fra 2016, hvor Perben Egebro samt Steffen Filt på kyndig, og til tider humoristisk vis, har undervist og udklækket mig som jæger. Teori og praksis blev fra min side slugt råt og entusiastisk og den 29 Oktober kulminerer min jægergerning i en fantastisk dag!

 

Jeg var så heldig vinde en riffeljagt efter rådyr hos Steen Holst (Buhl Jagtrejser). Jeg havde haft mit riffeltegn i hus i en et par måneder og havde været en del på skydebanen for at træne. Det gik som sådan ok, og min tro på egne evner var, som sædvanligt, i top… Da jeg vinder riffeljagten er den umiddelbare respons – SÅDAN! Allerede ugen efter skriver Steen for at høre om jeg er klar. Selvfølgelig. Natten op til jagten fyger tankerne igennem mit hoved, min puls er ikke til at styre og jeg youtuber riffeljagt i et væk.

 

Morgenen gryer, og jeg kører søvndrukken, men helt spændt afsted mod jagtområdet. Her møder jeg Steen og han sætter mig ind i dagens jagt, på en afmålt og dejlig nordjysk facon. Vi starter jagten med at gå langs et læhegn og ser faktisk et par dyr helt nede i enden af marken. Vi lister derned og får sat os bag lidt bevoksning. Pludselig står en fin rå 5 meter foran os. Steen siger ”er du klar”. Jeg havde ikke ladet patroner op, i min iver for ikke at gøre noget overilet. Han kigger på mig lidt oprevet – ”få så de patroner i!”. Javel. Jeg lister to patroner i riflen - åbenbart ubemærket. Vi rejser os forsigtigt. Dyret står nu kun 4 meter væk, men Steen vurderer at skuddet bliver for satset. Vi prøver at bakse os i en bedre skudposition, men det opdager råen og væk var hun. Uha, mit hjerte var helt oppe i halsen – men jeg tænkte ved mig selv, at det næsten var for godt til at være sandt.

 

Vi går lidt videre over markerne og vi ser mange dyr. Selvfølgelig ser de os først og holder derfor stor afstand. Vi går og går, og snakken går såmænd også. Da vi egentlig er på vej tilbage mod det første område, og jeg er begyndt at affinde mig med, at det nok ikke bliver i dag at rådyret skal rammes, standser Steen pludseligt op. ”duk dig!”. Og minsandten, på marken lige bag det læhegn vi går langs, står 8 dyr. Hjertet er genstartet for fuld styrke! Steen kravler adræt langs vejen, og jeg følger efter i bedste rambostil. Vi rejser os da dyrene står 50 meter fra os. Jeg får placeret riflen i skydestokken og får sigtet op på dyrene. De har ikke set os, men hele springet står med den hvide ende til. Ergo, ikke en forsvarlig skudchance. Vi går forsigtigt videre, og det samme gør dyrene. Endelig kommer vi i en vinkel, hvor skuddet kan tages forsvarligt. Riflen op igen – denne gang har jeg 2 kandiderende dyr på ca 70 meter. Steen siger ”hvis du føler at du har styr på dyret, så skyder du”. Jeg har krydset fikseret lige på bladdet af et lam og jeg begynder at tage aftrækket. Stille og roligt (så roligt som det nu kan blive). Pludselig og helt overrumplende lyder skuddet: BANG! Jeg ved ikke præcis hvad der skete, men det næste jeg mærker er et ordentligt dunk i ryggen. Steen råber: SÅDAN! Mine tanker hamrer rundt. Har jeg anskudt den, skød jeg forbi, er den død. Jeg kigger ud på marken…

 

Der ligger dyret. Benene foldet og sten dødt. Med adrenalin op over begge ører går vi hen til dyret. Og der ligger den. Et flot bukkelam. Under brækning kan jeg se, at toppen af hjertet er eksploderet og der, lige der, rammer stoltheden.

 

De mange timer i teorilokalet og de mange aftner med vildtgenkending samt al den tid ($) jeg har brugt på at blive jæger føles lige pludselig meget meningsfuldt! Det er en dag og et aftræk jeg aldrig glemmer.

 

En stor tak skal lyde til mine jagttegnsundervisere, mine medjægeraspiranter og ikke mindst Steen Holst for at denne oplevelse lod sig gøre.

Mvh

Mathias Krogh Poulsen

 

På vegne af bestyrelsen, Aalborg Jægerklub.
Mads Arnfred Stie